undermenu
 
 
 
Footbag Denamrk - Sporten - Footbag Net

Untitled Document
NET BANE

--------------------------------------------------------------------------------------
Footbag net bliver spillet på en 6 x 12,5 meter stor bane med midterlinie og et 160 cm højt net. Her under er størrelsen angivet i Engelske fod.




Som vist minder en footbag net bane meget om en badminton bane i mål og størrelse. Derfor træner de fleste net spillere i badmintonhaller størstedelen af tiden. Men når det er sommer, og solen skinner, er det tid til at finde en udendørs løsning på græs. Dette giver mulighed for rigtigt at boltre sig med højt til loftet, og for at smashe uden at skulle slå sig så hårdt i landingen.

En udendørs løsning kan tage mange former, afhængig af hvor mange penge man har, og hvor kritisk man er. Nogle baner er hjemmelavede, andre er købt, og resten er lidt af hvert.

Foot Mart kan du købe en komplet net footbag bane (pvc stænger, net, speciel net snor, linjer, pløkker og en net footbag regel bog) i en sportsversion til $ 60. Denne bane er lavet til formålet og er handy. Professionelle spiller på baner der koster langt over det dobbelte. Er man begynder, kan man dog hygge sig en hel del med at spænde lidt afspærringstape eller en snor op mellem to træer. Hvis man kan finde en billig have-badmintonbane, kan det måske også være en løsning, for at kunne tage en dyst med vennerne en varm sommerdag i parken.

Untitled Document NET FOOTBAGS
--------------------------------------------------------------------------------------
Materialet man bruger til net footbags er væsentligt anderledes end det man bruger til freestyle footbags. Det skal være meget stærkt, og må helst ikke kunne give sig og blive større eller ændre facon. Her finder man styrken og responsen i materialet vinyl, som næsten alle net footbags nu til dags er lavet af. Indholdet i en net footbag er plastikgranulat, og den er fuldstændig proppet, da den skal være stenhård.



En net footbag må helst ikke blive meget blødere med tiden, da den skal blive ved med at være meget hurtig og præcis. Typisk er net footbags designet med mange felter for at gøre dem så runde som muligt, hvilket er vigtigt når der skal sparkes præcist. 26, 32 og 42 felter er de mest almindelige design, som net bags kommer i.

Er man begynder, kan man med fordel købe en mindre hård net footbag. Den vil være nemmere at starte med da den opføre sig mere roligt og langsomt end en hård net bag. Fuldblods net footbags er meget svære at kontrollere, og er man ikke en erfaren footbag net spiller ville den helt sikkert løbe om hjørnerne med dig. Er du interesseret i at købe dig en blødere net footbag eller en rigtig net footbag, kan du sende en mail os en mail. Vi sender gerne ud.

Untitled Document NET SKO
--------------------------------------------------------------------------------------
Topspillere i det meste af verden har gennem de sidste år været enige om, at Brooks Beast er den bedste samt den nemmest tilgængelige net sko på markedet. Den kan ikke købes i Danmark, men kan bestilles på Foot Mart og koster $ 89.

 


De fleste af net spillerne i Danmark benytter vidt forskellige mærker og modeller af løbesko til at spille i. Mange af disse modeller bliver kun produceret i en eller to sæsoner, og uddør af naturlige årsager.

Af grundlæggende vigtige egenskaber kan man sige, at en god net sko skal have solide men lige yder- og indersider såvel som en let rundet tå. Svangen, inder og yderside i mange moderne løbesko er typisk kurvet, og et sådan design giver ikke en optimal sparkeflade. Nogle netspillere modificerer deres sko med speciale materialer for at modvirke dette. Gammeldags lige og vandrette flader uden dikkedarer er det bedste. Det er også vigtigt, at det er en rimelig støtte i skoen samt, at sålen har en godt underlagsgreb. Mange løbesko har god affjedring, og det kan afhjælpe de mange slag og stød, som man bliver udsat for, når man accelerer eksplosivt, springer højt, eller lander tungt.  



Kontakt footbagdenmark