undermenu
 
 
 
 
under_undermenu

ÅRHUS
--------------------------------------------------------------------------------------
Vi er en lille kerne på fem- seks Århusianske drenge, der jævnligt mødes og spiller footbag. Specielt i sommer perioderne er vi meget i gang, og har mange lange sessions rundt omkring på byens pladser og i parker. Disse sessions er altid åbne, så folk der har haft lyst, har kunnet spille med, selv om de måske ikke har haft den store erfaring. Udover at mødes og spille tager vi også til turneringer og andre footbag relaterede arrangementer sammen. Nogle som deltagere andre som tilskuere.


Udendørs sessions

Det er om sommeren vi er flest der spiller. Niveauet fra begynder til avanceret. Alle kan være med og lære noget uden at skulle bekymre sig om andet, end at have det sjovt.
Om Sommeren har vi forskellige spots rundt om i byen som vi plejer at benytte os af. Man vil kunne finde os på salsa-scenen eller basket banen foran musikhuset eller ved Sct. Annagade skolen på Ingerslevs Boulevard. Vi spiller som regel sidst på eftermiddagen og hen ad aftenen, men i weekender og ferier plejer vi at have nogle af de længere sessions, der let kan vare en hel dag.

Indendørs træning

I år er der kommet super muligheder for at spille Footbag i Århus, også om vinteren. Nye spillere kommer til hele tiden og gode kræfter sørger for at skaffe optimale vilkår for alle. For ikke at få alt for stive ben i vinter-perioden, har vi de sidste par vintre haft en gymnastiksal at spille i et par gange om ugen. I indeværende sæson foregår det på Læssøesgadeskolen om mandagen fra 20-22 og tirsdag på Skovvangsskolen fra 20-22. Kontakt nedenstående hvis du kunne tænke dig at være med.

Kim Nielsen på tlf. 61681292 eller pr. mail: mr_rosenkilde@hotmail.com

Mathias Jørgensen på tlf. 86194017.



ÅLBORG
--------------------------------------------------------------------------------------
På nuværende tidspunkt er vi en 4-6 aktive spillere i Aalborg-området. Klubben er forholdsvis ny, men vi håber på, og regner med, at der i løbet af denne sommer vil komme mange nye ansigter til. Vi spiller meget, især i sommerperioden, hvor vi hovedsageligt holder til på scenen i kildeparken og i mølleparken. Endvidere har vi et ungdomsskolehold hver torsdag i Fjellerad.

Udendørs sessions

Om sommeren samles mange mennesker i kildeparken for at slappe af. Der spilles alt hvad hjertet begærer lige fra fodbold til petanque. Vi spiller på scenen, som ligger i den sydøstlige del af kildeparken. Det er lige efter springvandet, man kan ikke undgå at finde den.

Kildeparken   Mølleparken

Mølleparken ligger lige på den anden side af passagen fra Mølleplads, ved Mølleå. Stedet er ideelt til footbag, da der i tilfælde af regn, kan spilles i passagen. Derudover ligger der mange huse omkring, så blæsten finder sjældent vej derind.

Indendørs træning

I øjeblikket har vi en gymnastiksal i Fjellerad, en lille by 20 km. Uden for Fjellerad. Vi kan spille i den næsten hver aften og har derfor ikke faste tider. Endvidere arbejder vi på, at få nogle tider på Huset i Hasserisgade. Mere info når mere vides.

Hvis du har lyst til at spille med eller vide noget om footbag i Aalborg, så kontakt endelig Nikolai Lorenzen på tlf: 20 95 25 92 eller mail: Nikolai_lorenzen@hotmail.com

 


     

Kontakt footbagdenmark